Køb af fast ejendom i Andratx

Køb af bolig i Andratx området

At købe en feriebolig på Mallorca er stadig målet for mange nordeuropæere, og den tendens er endda ved at forstærkes på grund af de fortsatte drøftelser om euroens fremtid. Køb af en ejendom, især i den sydvestlige del af Mallorca, anses stadig for at være en sikker investering trods den generelle situation i Spanien. Markedssituationen for ferieboliger på Mallorca har sine helt egne love og mekanismer.

Byggegrunde med god beliggenhed er sjældne og ældre ejendomme med god beliggenhed sælges for maximum priser på grund af den store efterspørgsel. Mange investorer fra “ikke Euro-lande” udnytter valutakursen til at købe ejendomme i Andratx til fordelagtige priser.
Den særlige situation for boligmarkedet i Puerto de Andratx er årsagen til den stadig store interesse.

Den geografiske placering af den lille havneby begrænser byggemulighederne. De stejle bjergskråninger omkring havnen og byen, bestemmer i stort omfang retningen af udsigten for mange boliger. På grund af dette er der byggegrunde – helt uden hav-eller havneudsigt – der i teorien står til rådighed for byggeri, men absolut ikke er af interesse, og formodentlig aldrig vil blive det.

De bedste beliggenheder er allerede taget for 25 år siden, og i dag er det næsten ikke muligt at finde gode byggegrunde i Puerto Andratx til en attraktiv pris. Priserne for byggegrunde med en attraktiv beliggenhed beløber sig i øjeblikket til mere end € 2.000 per m2, og for grunde med adgang til havet er prisen endnu højere. Byggegrunde med havudsigt og med licens til lejlighedsbyggeri er meget sjældne.

Som følge af de forskellige tilpasninger af den lokale byggelov til europæiske forhold, blev der næsten ikke udstedt nogen nye byggetilladelser i Andratx kommune i perioden mellem 2008 og 2011. Også den meget langsomme udbygning af kloak- og vandsystemer i de forskellige boligområder i Andratx kommune har bremset udstedelsen af nye byggetilladelser. Siden 2011 er udbygningen dog gået i gang, og nogle boligområder er allerede færdiggjorte.

Hvis man for tiden er på udkig efter en ny villa i Puerto de Andratx, tilbydes der i øjeblikket kun ganske få af disse og de sælges meget hurtigt i takt med at de bliver færdiggjorte. Vi ser nu en tendens til at ældre ejendomme – men måske ikke mere en 30-40 år gamle – ikke mere bliver renoverede, men i stedet revet ned for at gøre plads til nyt, moderne byggeri, da antallet af byggegrunde – som allerede nævnt – er meget begrænset og efterspørgslen efter nybyggeri er høj.